Da jeg er specialist og supervisor i psykoterapi, kvalificerer supervisionen både til autorisation og specialistuddannelserne.
Supervisionen funderer sig på relations- og ressourceorienteret psykologi og tager teoretisk afsæt i tilknytningsteori, nyere udviklingspsykologi, Kohuts selvpsykologi, Fonagys mentaliseringsbegreb samt Antonowskys salutogenetiske udviklingssyn.
Målet med supervisionen er at kvalificere psykologen til at kunne analysere samspil og igangsætte processer med henblik på at optimere relationerne mellem forældre, professionelle og børn.
Med henblik på udvikling af supervisandens egen relationskompetence vil der blive inddraget videoanalyse af supervisandens egen personlige stil. Kravene til supervisionen med henblik på autorisation som psykolog omfatter i alt 40 timer ved ekstern supervisor.
Hos Institut for Relationspsykologi sætter vi altid først fokus på mennesket - før, problemet. Mit fokus at skabe et RARRT, åbenhjertigt supervisionsklima hvori nye muligheder kan folde sig ud.