Institut for Relationspsykologi har selvstændigt arbejdet videre med ICDP-programmet og som supplement udviklet RARRT-principperne, der tydeliggør, hvordan det kan bruges som grundlag for alt arbejde, der handler om at understøtte mennesker i udvikling.
RARRT er et bredt funderet udviklingsforløb, der bygger på:
• Relationer skaber individet (vide)
• Anerkendelse åbner for udvikling (være)
• Ressourcer frigiver potentiale (se)
• Refleksion udfordrer selvfølgeligheder (tænke), og
• Teori kvalificerer praksis (handle)
RARRT kan anvendes som en hjælp til at arbejde med sig selv og se egne perspektiver og samspil med andre briller og herigennem styrke samspillet med andre.
Ønsker du en kort introduktion til RARRT, kan du læse artiklen, der beskriver principperne på en overordnet måde.